|
|  |
|
For 1000 år siden spredte hedninger fra Norden frygt og rædsel over hele Europa. I næsten 300 år sejlede de ud fra Skandinaviens kyster, på sørøvertogt, på handelsrejse og på krigstogt. Næsten alle de områder, som var tilgængelige for deres skibe, blev berørt. Ude som hjemme optrådte vikingerne undertiden på skibe og med sværd i hånd og øvede blodige bedrifter: Plyndring af kirker, afpressning, kamp, drab og bortførelser. Set er blevet den klassiske, men snæversynet opfattelse af dem.
Denne opfattelse blev skabt af samtidens skrivekyndige munke i Vesteuropa, der især skrev voldsomme beretninger, om vikingerne, som blev udbygget af fortællere og historikere i middelalderen.Men blandt vikingerne var også konger, der drev kompliceret storpolitik, ingeniører der byggede borge og broer, købmænd, der handlede over lange afstande: Mellem Nordnorge og Hedeby sydligst i Danmark, mellem Rusland og byen Birka nær Stockholm, mellem Island og Dublin. Der var opdagelsesrejsende, som var med til at koloniserer hidtil ubeboede områder i Nordatlanten. Vikingerne nåede som de første europæere til Amerika omkrink år 1000.
Da vikingetiden ebbede ud i 1000- tallet, var de Skandinaviske lande blevet stater, hvor magten var delt mellem konger og kristne overhoveder.
Vikingefascinationen er baggrunden for mange bøger, film, udstillinger, museer og mere eller mindre rekonstruerede fortidsminder. Vikingerne er blevet et nordisk varemærke. Også andre steder i verden, bl.a. på Shetlandsøerne, i Nordmandiet og i USA, fejrer man idag sine nordiske rødder ved at mindes vikinger.
Billedet fra vikingetiden, er en tid, hvor mennesket fra det, der nu udgør Skandinavien - Norge, Sverige og Danmark - rejste ud i verden og satte deres præg på den!!
|
|
|
TOGTERNE
Vikingetogterne begyndte i 790'erne. Det var "private" togter, og blev ledet af lokale høvdinge mod kystområder langs Østersølandene, Nord Tyskland, England, Irland og Frankrig. Selv Spanien og Nord Amerika blev hjensøgt af vikingerne. Senere blev overfaldende meget størrer. Angreb med hundredevis (eller hvis man skal tro de skræmte munke, tusindvis) af skibe mod fx Paris, London, Hamburg og andre størrere byer.
Der etableres vikingekolonier i Normandiet i Frankrig, Isle of Man, Irland og i Danelagen i England, hvor især byen York (Jorvik) fremstod som en mere eller mindre nordisk by. Østpå slår vikingerne sig ned i Staraja Ladoga (Gammel Ladoga), Novgrorod og Kiev. På samme tid (omkring 900 tallet) tager udvandringen over Atlanterhavrt til Færøerne, Shetlandsøerne og Island fart. Senere følger Grønland og Nord Amerika.
I 1000 tallet er erobringerne alle politisk bestemte under ledelse af selve kongemagten - som fx den Danske konge Sven Tveskægs, søn af Harald Blaatand, besejring af Olav Tryggvessom ved slaget i Svold, hvor han vandt herredømmet over Norge. Og hans mange angreb på og til sidst erobring af hele England i 1013. Efter ham vandt sønnen Knud Den Store herredømmet over England, Danmark og Norge, og ingen af Nordens konger blev mægtigere end ham!
Mange af togterne var slet ikke voldelige i egentligt forstand. Vikingerne udviklede nemlig igennem årene en utrolig evne, til at kræve kæmpesummer i godtgørelse, (i England kaldt for Danegæld) for netop ikke at angribe. Grunden til togterne var plyndring, kolonisation og habdel. Vikingetidens Danmark var i høj grad præget af importvarer, og ved så godt som alle udgravninger er der fundet produkter fra udlandet. Traditionelt hævder man, at danskerne mest vendte sig mod Normandiet og Danelagen. Nordmændene mod Skotland, Irland og det nordatlantiske og svenskerne mod de østlige områder.
|
|
|
| |
|
|
Enter content here
|
|
|
|
|
|
Enter supporting content here
|
|
| |
