I tidernes morgen var der kun Ginnungagab, det store tomrum midt i verden, men efterhånden som varmen, flammerne og gnisterne fra Muspelheims glohede ild mødtes med Nifelheims isnende bræer, blev isen til rim og rimen til damp. I det vindstille Ginnungagab blev dampen til dråber og dråberne fik liv. Først blev jætten Ymer skabt, derefter koen Audhumblas og ud fra de 2 videre udviklede livet sig.

   Jætten Ymer blev dræbt af Odin, Vile og Ve, de bragte den døde Ymer ud midt i det tomme Ginnungagab og skabte jorden af hans krop. Hans kød blev til det faste land, hans blod blev til havet, elvene og søerne, klipper og bjerge dannede de af hans knogler. Hans hjerneskal satte de op som himmelhvævl og af hans hjerne dannede de de tunge skyer. Månen, solen og stjernerne skabte guderne af Muspelheims sprudlende gnister.

   De 3 skaberguder Odin, Vile og Ve brugte 2 døde træer til at give de første mennesker liv, Ask og Embla. Fra de 2 udsprang alt liv i Midgård. Yderst langs verdenshavets kyst lå Udgård, hjemsted for jætterne. Asgård, gudernes hjem, ved man ikke om det lå i himlen eller på jorden, for den eneste adgang er af broen Bifrost, regnbuen, og den er der ingen som ved hvor ender. Midt i Asgård står livstræet Yggdrasil.